Hvordan flyver man med drage? Komplet guide!

My Store Admin

Hvordan flyver man med drage?

At flyve med drager er ikke bare sjovt. Det er også vildt god underholdning for familien og det er samtidigt en social aktivitet," hvor alle kan være med. Du er hurtigt i gang med at flyve med din drage og vi garanterer at du vil elske det!

Drageflyvning er relativt simpelt, men der er alligevel nogle grundlæggende ting, du bør have styr på.

Står du som begynder og vil ud at købe din første drage, så start altid med en simpel enkelt linet drage. Hold din drage væk fra træer, lygtepæle og miljøer, hvor der kunne opstå udfordringer med drageflyvning. Det giver helt sig selv, at man som begynder ikke har samme erfaring og kontrol med sin nye drage.

Som begynder med drageflyvning kan det godt være svært at få sin drage op at flyve. Spørg en ven eller bekendt til råds. De kan nemmere “launche” drage hvis det driller.

 

Hvor meget skal det blæse for at flyve med drage?

Vi anbefaler at du flyver med drage i vind spændet mellem 3-10 m/s. Det er selvfølgelig op til den enkelte person, at vurdere de bedste forhold til at flyve drage, men i 3-10 m/s kan de fleste drager flyve og endda med god succes. Denne vindhastighed virker nemlig med stort set de fleste drager og selvom der ikke er meget vind, behøver det overhovedet ikke at være kedeligt!

Det behøver ikke nødvendigvis at blæse en pelikan for at du kan flyve med drager. Ofte kan 3-4 m/s være rigeligt for at flyve med dragen og få en god oplevelse.

 

Hvornår kan man flyve med drage?

Det er altid en god idé at tjekke vindforholdene inden du vælger at tage på stranden med din drage. Du kan nemt tjekke vind og vejr på din laptop eller en vejr app på telefonen. Derved undgår du at køre forgæves, hvis du har lovet ungerne at i skal flyve drage. Der skal jo lige være lidt vind til at få dragen i luften.

Du kan også altid gå ud i haven og se hvor meget træerne rusker i haven. Det giver dig en fornemmelse af, om der er vind eller ej.

 

Hvad bør man være opmærksom på, når man flyver med drage?

Det er ikke farligt at flyve med drage, men det er dog en god idé at tage forbehold for sine omgivelser. Undgå at flyve med drage i regnvejr eller mens det tordner. Vinden er utilregnelig og det kan være umuligt at styre dragen. Begynder det at tordne, så kommer lynene og pludseligt kan man stå i en dum siutation. Undgå dette.

 

Hvordan får jeg min drage i luften?

Blæser det ikke alverden, kan det være en fordel at have et familiemedlem eller en kammerat til at hjælpe med at sætte drage i luften. Det kan typisk være nemmere og du har en fordel med at få dragen i luften - med succes!

Blæser det omvendt meget, så bør du placere din drage korrekt. Sørg for at den ikke ligger blandt skarpe sten, glasskår og andre genstande som kan beskadige den. Det kan påvirke flyveevnen og i værste fald beskadige din drage, således den skal repareres.

Når du først har placeret din drage korrekt, så skal du sørge for at gå imod vinden med vinden i ryggen. Stille skal du lade din line glide ud indtil der er en 5-10 meter mellem dig og din drage. Når du kan mærke at vinden tager fat, trækker du stille i linen (eller den til højre), såfremt du har en to-linet drage. Pludseligt vil du se din drage få luft under vingerne og tage til højderne. Nu skal du i gang med at styre din drage.

 

Hvor højt må en drage flyve?

Når du flyver med drager, er det vigtigt at overveje, hvor højt din drage kan flyve. I Danmark er der ikke fastsatte højder for drageflyvning, men det er en god idé at holde sig inden for rimelige grænser for både sikkerhed og kontrol. Generelt kan drager flyve op til 100-200 meter, afhængigt af dragens type og størrelse. For de fleste hobbyflyvere er en højde på 30-50 meter ofte tilstrækkelig til at få en god flyveoplevelse, samtidig med at man har kontrol over dragen.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at flyvning i højder nær en lufthavn kan være reguleret af luftfartsmyndighederne. Det anbefales at tjekke lokale regler for drageflyvning og undgå at flyve i områder, hvor det kan skabe problemer for flytrafikken.

Tilbage til blog